Den sydlige del af Corsika er meget vindomblæst, og vi sejlede 6 knob i bitte vind mod Bonifacio da vi pludselig kunne vi se et skib komme imod os i høj fart. Det var den franske kystvagt. De kredsede omkring os og nedstirrede os i kikkerter inden en af mændene kom på dækket og bad os om at stille ind på kanal 12 på VHFen. De spurgte om antal personer og destination og så kom meldingen: ”reduce speed, we are coming onbord!” En gummibåd kom i vandet, sejlede op på siden af os og 2 mand kom ombord for at checke vores papirer. Fra at have været en lidt kedelig sejlads for børnene med en krængning, så de kun kunne sidde i cockpittet, blev det pludselig meget spændende og de stod næsten oven på hinanden for at få det hele med.

Bonifacio by ligger højt hævet over vandoverfladen på toppen af kæmpe kalkklipper omgivet af fæstningsmure. For at komme ind til havnen sejler man ind mellem disse fantastiske hvide klipper, hvor havet flere steder har lavet grotter ind i. Et fantastisk smukt syn - du havde ret Louise!. I havnen mødte vi et norsk par med 3 børn - 2 drenge på 13 og 7 og en pige, der fyldte 9 år dagen efter. De var også på langtur og overvintrede i Bonifacio. Vi startede næste morgen med at hænge balloner op i deres cockpit og senere blev vi inviteret på kage. Børnene var ellevilde over endelig at møde andre børn, så vi blev i 6 dage.

Indsejlingen til Bonifacio

Pigerne med Sunniva og magnus bag masten

Bonifacio

Den sidste dag vi var der, inviterede nogle franskmænd, fra omkringliggende både, os med på picnick til en smuk lille bugt bag klipperne. Vi fik smagt flere corsikanske specialiteter som bla. pølser lavet på blod. Søpindsvin hentede vi i havet, skar hunnerne over, og spiste det orange kød. Det smager en smule som muslinger. Vi hyggede os trods diverse sprogvanskeligheder.

Corsikas befolkning går for at være meget tillukket og er der noget de ikke bryder sig om, så bomber de det - derfor er der bla. ingen fartmålinger på vejene. I mange vejskilte er der skudhuller, om det så er vildsvinejagten der er årsagen!. Vi stiftede også bekendskab med andre specialiteter som Kastanie marmelade samt deres fåre- og gede oste.

Turen ad Sardiniens østkyst var i meget blandet vejr, lige fra meget blæst og bølger så vi måtte søge havn, til vindstille for motor hvor vi kikkede på delfiner. Også her blev vi stoppet flere gange af kystvagten og fik senere fortalt, at der forekommer meget smugleri via øerne.

Jasmins 3 års fødselsdag, den 23. februar, fejrede vi på nordøst kysten i La Caletta. Isabell og Gabriella var nok mest glade for alle hendes gaver, og vi hyggede på traditionel dansk vis med varm kakao, flødeskum og lagkage. Aftensmaden var dog ægte italiensk pizza bagt i stenovn med et bål i den ene side.

Oenskes tillykke af mormor

Selvom vi havde fået at vide at vestkysten var den flotteste, var vi positivt overrasket over østkystens skiftende landskab med små sandstrande i bugterne og høje klipper på pynterne. Midt på kyststrækningen i Arbatax kunne vi inde fra land se hvaler, der svømmede langs kysten.

Gemmeleg i klipperne

Kikker paa hvaler

Den sydøstligste havn, Villasimus, ligger godt beskyttet på en lille tange og omgivet af lækre strande med fint sand. Meget smukt, Helle! Her blev vi opdateret på de seneste vejrudsigter over Sardinien Channel – farvandet mellem Sardinien og Tunesien.

Den 28. februar kl. 07:30 lagde vi ud fra Villasimus havn mod Bizerte havn i Tunesien. En distance på 112 sm. Vinden var lidt stærk i starten, men efter et par timer kunne vi sætte spinakker på halvvind. I 10 timer havde vi en gennemsnitsfart på 6 knob og en meget behagelig sejlads med lidt krængning. Vi var nået lidt over halvvejs da solen gik ned og vinden lagde sig, så vi startede motoren. Senere kom der igen vind, men den var lige imod os, så den fik vi ingen glæde af. Isabell og Gabriella sov hele natten i bunden af cockpittet med tæpper på, så de indimellem kunne se op på den klare stjernehimmel og se stjernebilleder som Orion, Sirius, Nordstjernen m.v. Den rolige sejlads betød at Claes og jeg kunne kører 2 timers vagtskifte og derved også få sovet lidt. Vi var bestemt ikke alene i natten, så vi måtte hele tiden holde udkig efter andre skibe, og havde stor glæde af radaren. Klokken 07:30 anduvede vi Bizerte i tæt tåge med så lav sigtbarhed, at vi udelukkende sejlede efter det elektroniske søkort og radaren.

Ja, så nåede vi til Tunesien og nu vi skal lige vænne os til den arabiske kultur!