Alle bekymringer og spekulationer om juleaften kunne vi godt have sparet os. Båden blev pyntet op, julestemningen indfandt sig og vi havde en dejlig aften – dog med en snert af hjemlængsel. Vi fik sunget siddende ved juletræet i cockpitteltet og med strålende øjne blev julegaverne pakket op. Meget tæt på havnen lå byens Cathedral, så jeg gik til midnatsmesse i en prop fyldt kirke præget af en højtidelig stemning, sang julesalmer på fransk og følte mig meget fremmed. Men spændende og anderledes var det.



Så ankom Signe & Morten til havnen, og vi holdte nytår sammen. Champagne propperne sprang og humøret var højt.

Efter 3 uger var det på tide at komme videre, men også vemodigt, specielt for børnene, der havde fundet sig godt tilrettem og var glade for byens legeplads. Generelt er børnene fantastiske til at tilpasse sig de konstant ændrede forhold og steder, men vi oplever, at nu længere vi bliver samme sted, dets mere knytter de sig til stedet og vil ikke sejle videre.
Først da vi ankom til Ile Sainte Marguerite, en naturø lige overfor Cannes, fandt vi igen ud af, hvor dejligt det var med fred og ro. Øen er også kendt for "manden med jernmasken", og har et kæmpe historisk fort/fængsel, men ellers er øen næsten øde, og man kan gå den rundt på et par timer. Vejret vendte og blev godt. Så stiger stemningen automatisk og badetøjet kommer frem.

Så blev der også tid til lidt faglitteratur "Viljens Psykologi"

Vi havde en aftale om at mødes med Birgit og Jens Erik (de tidligere ejere af båden), så efter et par dag sejlede vi til Saint Laurant du Var - lige ved Nice lufthavn. For første gang i lang tid spiste vi middag med fast grund under fødderne, til middag i deres lejlighed, og kørte i bil! Børnene fik karbad, vores tøj blev vasket og vi følte os helt civiliseret.
Fronterne kom igen ind over os, men heldigvis var der i nærheden en kæmpe legetøjsbutik, hvor vi for første gang så Bratz dukker, og lige netop Bratz kids, som de ikke havde i forvejen. Det var lige noget der kunne bringe humøret i top.

Vi ville gerne se Monaco, så med et par dages stop for anker i en bugt ved Ville France, et par sm efter Nice, tog vi til en havn umiddelbart op til Monacos Grænse.
Byen er meget velholdt med små haver og hyggelige gader, og spækket med højhuse. Vi besøgte det berømte Musee Oceabigraohique et Aquarium med middelhavsfisk. Specielt søhestene var Gabriella meget begejstret for. Mange steder er der billeder af Grace Kelly ved indvielser af parker og lign.

...men man må ikke gå i badetøj på gaden!!

I Monaco havn ligger kæmpe kæmpe motorbåde – alle med engelsk flag og ansatte der suser rundt og renskurer bådene.

Vi traskede byen, der heldigvis ikke er så stor, rundt. Her er præg at stor rigdom som blev rigtig tydelig ved Monte Carlo Casino, hvor dørmænd i lange jakker stod på gaden og tog imod gæster i dyre og eksklusive biler. Tilfældigt kom vi også forbi Isabell Kristensens butik, hvor hun var i gang med at skifte kjoler på dukkerne i vinduet. Vejret var fantastisk, så frakkerne blev smidt og vi nød solen og frokosten på promenaden langs vandet.

Endelig har vi nogle dage i træk med godt vejr og vi er tilbage i Ville France, hvor vi ligger for anker og nyder det gode vejr. Ifølge statistikkerne skulle der falde 86mm nedbør og være 6 regnvejrsdage, men vi har fået betydeligt mere. Fronterne har væltet ind over os med skiftende vejrsituationer til følge fra dag til dag, hvilket har gjort det svært at planlægge sejladserne. Der er ingen tvivl om, at vi ser frem til at vejret bliver mere stabilt og lidt varmere.