To all the sailors we have met on our adventure. Thank you for all the good advises about wind, weather, harbours, nice anchoring places, good shopping and especially the time we have spend together. Now we leave the boat in Koiladhia and will continue next summer. Hope to meet you again somewhere…

I Finakounda, på syd-vest kysten af Peloponnes, mødte vi Gabriellas veninde Frida og hendes dansk-græske familie. En skøn sandstrand og godt beskyttet mod vind af omkringliggende øer.

På turen langs Peloponnes’ vestkyst fra Katakolon (nær Olympen) til Finakounda havde vi haft kraftigt blæsevejr og måtte søge ly i en stor bugt i Pilos, hvor vi lå for anker i 7-8 bft (14-20 m/sek). Vi smed anker i mørke, men det holdte ikke, så om natten drev vi langsomt, og måtte skiftes til at holde vagt til det blev lyst og vi kunne lægge ankeret om. Nu dykker vi altid ud og checker ankeret.

Så røg fortand nr. 2

Det er en noget anden menu der kommer på bordet når man kan kommunikere med kokken på græsk - rigtig lækker græsk mad.

Hurtigt fik pigerne arrangeret at Frida og Sally skulle sove i båden - og plads har vi jo nok af!!

Jasmins nye "hjerteveninde" - Sally.

Fridas far, Thomas, fik arrangeret blækspruttejagt med spyd. Hvad han ikke vidste var, at hans lillebror Philip allerede havde ”fanget” en blæksprutte i restaurantens fryser. Under jagten fremtryllede Phillip den optøede blæksprutte og beskrev levende og overbevisende hvorledes han havde fanget den med hænderne. Først senere gik det op for Thomas, hvorfor alle havde gået rundt med et smil på læben…

Børnene nød de 4 dage, hvor det var ligesom at være hjemme med danske legekammerater.

Frida, Sally, Anton, Isabell & Gabriella

Sidste aften - barbecue på stranden

...det var hårdt for pigerne at sige farvel.

Gabriella mener nu, at hun er stor nok til at styre.

Vi sejlede videre østpå om Peloponnes mod Dyros grotterne - en kæmpe drypstensgrotte. Det var dage med vind op til 18 m/sek, så vi sejlede tidlig morgen eller sen aften for at undgå den kraftige blæst, men dønningerne slap vi ikke for.

Vinden stod lige ind i bugten ved grotten, hvor vi lå for anker, så Claes besluttede at blive ved båden.

Grotten var ubeskrivelig. I ca ½ time blev vi sejlet rundt i grotten, og var tryllebundet af de oplyste drypsten, og lyden af dryppene i vandet. ”Det er bedre end Tivoli” udbrød Isabell (men jeg tror nu ikke, at hun vil bytte sin Tivoli-tur væk alligevel).

Vi var nær aldrig kommet ud i båden igen, for bølgerne stod ind på stenstranden og Dinghy’en kunne ikke gå langt ind. I vand til brystet og en kamp for at holde balancen på stenene måtte jeg smide Jasmin og en taske op i dinghy’en, Gabriella og Isabell efter og selv, med munden fuld af saltvand, kaste mig op på pontonen mens Claes gav den fuld gas ud igen. Vi lettede anker og sejlede 10 sm i vind op til 18 m/sek., krabsø med dønninger fra flere sider og langs høje, rå, lodrette klipper til vi endelig kunne gå i læ i en lille fiskerby.

Et par dage efter tidligt om morgenen sejlede vi 7 sm og rundede en pynt og så skete det igen, som vi har oplevet så mange gang før. Vejret ændrede sig fuldstændig. Fra høje dønninger, vind på 6 bft (11-14 m/sek) og en fart på 6 kb til fladt vand og ingen vind.

Elafónisos - det smukkeste sted vi til dato har besøgt i Grækenland. Turkisblåt vand og den fineste lange sandstrand. Et par timer efter at vi havde smidt anker kom danske ”Georgina” ind med en pige på 5 år. De havde lige fanget en tun på 80 cm og ca. 10 kg.

Det kan næsten ikke blive bedre!

En rødspætte blev offer for blækspruttespydet.

Diana & Morten fra "Georgina" og kæmpe tunbøffer på grillen.

Isabell lærer at flette armbånd med skaller...

...det færdige resultat.

Vinden var tiltagende, og efter et par dage forsøgte vi at komme videre og runde Cap Maléas, den sidste pynt inden østkysten. Maléas, der er kendt for at være vindomsust, levede op til sit rygte og allerede 5 sm før pynten blev vind og sø så kraftig, at vi måtte vende om.

Vi blæste inde på Elafónosos i en hel uge og lå for anker i en bugt i op til 21 m/sek, mens stormen rasede over kykladerne. Jævnligt kom SAR (nød) meddelelser på Navtex om knækket mast, båd med 35 mennesker ikke under kommando…

Tilbage til Elafónisos.

Vi nød fantastiske Elafónisos, badede, samlede muslingskaller og flettede armbånd, tegnede, grillede på stranden, drak ouzo-vandmelon smoothies og snød os til et bad på den nærliggende campingplads.

Tegneundervisning af Diana (har tidligere tegnet figurer for Disney).

Vinden lagde sig og vi hev ankeret op kl. 04:00 om morgenen før vinden vågnede, rundede Cap Maléas ved solopgang, og blev mødt af stigende modvind og modstrøm som vi måtte kæmpe med på 16 sm. til vi kunne gå i havn.

Vejret blev dog bedre og af frygt for at blæse inde endnu engang sejlede vi, over et par dage, de sidste 50 sm mod Koiladhia i det NØ-lige område af Peloponnes, hvor båden skal på land.

Den 12. august - Gabriella 7 år

Har avanceret til at springe fra bommen.

Chokoladekage og lys selvom der var 37 grader.

På vores sidste sejlads mødte vi delfiner - en hyggelig afslutning.

Så er båden sikkert på land i Koiladhia. Vi kæmper i vindstille og 37 grader for at få det hele pakket og begrænse os til 100 kg. Eventyret er dog ikke helt slut, for til næste sommer fortsætter vi i det græske.

I morgen ved midnat er vi hjemme igen...

15 år siden er det, at vi sidst stod på et surfbrædt, men i Parga, syd for Corfu på fastlandet, fik vi igen muligheden. En lidt usikker start, men...

Vi så ikke Claes resten af den eftermiddag.

Hele det Ioniske øområde med Lefkas, Meganisi, Kefalonien og Ithaka samt alle de små øer der ligger omkring er et fantastisk sejlområde. De store øer beskytter både mod vinden, det vrimler med smukke ankersteder - nogle mere besøgt end andre. Distancerne er korte, bølger kommer sjældent og vinden typisk mellem 5-8 m/sek så derfor et meget børnevenligt område. Bjergformationerne giver dog både skiftende vindretninger og styrke.

Hænger i fortøjningerne efter båden for at køle af.

Skorpios, Onassis' ø, ligger ud for Lefkas, og vi kastede anker ud for "badehuset". Herfra kunne vi også se noget af husene samt helikopterlandingspladsen. Øen er stadig privat, en del af Onassis' ejendom og bliver vedligeholdt som en park. Vi kunne levende forestille os store frokostarrangementet i strandhuset med liv og glade dage, men nu var der underligt tomt.

Vi havde tidligere snuset op, at svenske både ville samles på Megaisi (en ø ud for Lefkas) for at holde Midsommerfest. Her mødte vi svenskere vi havde sejlet med langs den Italienske kyst og så startede vi ellers med sild, snaps, knækbrød og drikkeviser i skygge af oliventræerne i den brændende hede. En i selskabet kunne danske drikkeviser vi ikke kendte - lidt pinligt, men til stor morskab.

Sild & Snaps.

Isabell lærer at spille mini guitar.

Grill over bål om aftenen.

Petanque.

En gammel græker efter dagens fangst.

Børn over bord træning (nu er det vel rigtigt at hajer er koldtvandsfisk?).

4 nationaliteter (Skotland, Slovenien, Frankrig, Danmark) til video på dækket af "Callish of Clyde".

Igen mødte vi Sakatia (Schweizisk båd med 2 piger på 5 & 3 år, som vi mødte i april i Siracusa på Sicilien) og denne gang skulle vi samme vej til stor lykke for pigerne, da de har både mere plads og mere legetøj end os. Båden er også fuldt udrustet med dykkerudstyr og de tilbød isabell at prøve at dykke med flaske, da de havde en flaske til 8 år. Hun var helt vild og jeg beroliget, da jeg fandt ud af, at de begge var erfarne dykkerinstruktører (med dybeste dyk på 60 m i Madagaskar ud for Afrikas kyst). Selvom jeg aldrig har set mig selv som dykker, ville jeg alligevel ikke stå tilbage for min 9 årige datter, så jeg overvandt min rædsel for at lide druknedøden og sank ned i dybet.

Udstyr checkes og instruktioner repeteres...

... og så afsted under vandet.

...med Claes i hælene.

Sakatia kunne mere - pandekager med Nutella, bananer og flødeskum.

På Kalamos lavde vi en Geocache, som vi håber, at andre sejlerbørn vil have fornøjelse af at lede efter. Vi gemte den i en forladt by - efter et jordskælv i 1956, i et gammelt oliventræ ved kirken.

www.geocache.com

Position: N 38 35.957' E 20 53.018'

Gemmer skatten i oliventræet.

Undervejs har vi læst Odyseen og Ithaka er Odysseus' ø. I Porto Polis på Ithakas NW kyst så vi "Nyfernes grotte". Odysseus blev sejlet til denne bugt af faiakerne (corfufolket) efter 20 års rejse og alle hans medbragte skatte gemte han i Nymferne grotte, med hjælp fra Athene (by- og krigsgudinden), inden han gik til kamp mod bejlerne.

"Nymferne".

Ithaka har mange smukke ankerbugter, og flere kun tilgængelige fra vandsiden. Vi var heldige at finde en lille strand, hvor der også var et stykke med fint sand, så pigerne kunne bygge sandslotte. Ellers er det ofte stenstrande vi møder. Vandet målte 34 grader på den første meter. Typisk er her 30-40 grader i båden om dagen og mellem 25-30 om natten.

Bugt med strand på Ithakas østkyst.

Tiden flyver, og med omtrent 5 uger tilbage satte vi kursen mod Peloponnes' vestkyst. Båden skal på land på østkysten.

I Katakolon på Peloponnes besøgte vi Olympia. Imponerende skulpturer og bygninger og på mange måder en uforglemmelig dag, ikke mindst fordi det var stegende hedt og vi havde 3 primadonnaer på slæb som skiftedes til at beklage sig for så yderligere at komme 1/2 time for sent til sidste tog, så det to 3 timer på at komme tilbage med bus i stedet for 1/2 time.

Skulpturer fra Zeus' tempel.

På alterstedet foran Heras tempel (som er det ældste tempel) bliver den olympisk ild tændt.

Indgangen til Stadion.
På vejen til porten var angivet de personer som tidligere havde snydt i legene, til skræk og advarsel.

13. juli. Claes' 46 års fødselsdag. Solen skinnede!!!

Gave fra Sakatia. Vores rute i det Ioniske hav havde børnene tegnet på ryggen af en T-shirt.

Om eftermiddagen kom vind, så Sakatias surfbrædt kom på vandet og det var lige før, at fødselaren udeblev fra middagen.

Så kom "mormor" til Corfu på 3 ugers cruising i det græske ø-hav. Hun blev noget betænkelig ved den 100 sm lange rute vi havde lagt og kikkede eftertænksomt ud over havet. Lige syd for Corfu by ligge Mouse Island. Øen er kendt som det fartøj Poseidon, med fladen af sin hånd, forvandlede til en klippe, naglet til havbundet, som hævn for at faiakerne (folket på corfu) havde sejlet Odysseus hjem til Ithaka.

Går i land på Mouse Island.

Syd for Corfu ligger den lille ø Paxos. I en stor beskyttet bugt lå vi for anker i det krystal klare vand på 3 m som indbød til hovedspring - bortset fra, at det stadig var lidt koldt. Alligevel kom der for alvor gang i baderinge og vinger samt "Snowrocket".

Grækenland er ikke længere billig efter euroens indtog, men maden smager skønt.

Gabriella på "Snowrocket" trukket af Isabell.

Paxos er meget turistet, og længere nede ad kysten i Gaio, som vi havde fået anbefalet af flere sejlere, lagde vi hurtigt fra igen, sejlede 1 sm længere mod syd til endnu en hyggelig ankerbugt med én taverna og en lille sandstrand.

Vi krydsede til fastlandet for igen at sejle nordpå og langsomt tilbage mod Corfu by. I en lille bugt langs kysten, var der en kilde midt i havet. Den var svær at få øje på, men i læ af storsejlet kunne vi se vandoverfladen blive blank. Der var 27 m til bunden og egentligt havde vi tænkt at bade, men sprang over...

Parga, også et meget kendt turistområde, mødte vi en dansk familie med 2 børn på 6 og 3. Genertheden forsvandt hurtigt, og børnene hyggede sig sammen og endnu bedre blev det, da de blev inviteret til at bade i hotellets swimmingpool! Vi syntes, at der var mange mennesker, men fik at vide, at lige nu var der kun 4000, i højsæsonen vil der komme 15000 gæster.

Jasmin får brusebad med haveslangen på broen - den rene luksus, da vand ikke altid er tilgængeligt.

Har lært at svømme kun med badvinger.

Omkring Mourtos, 12 sm nord for Parga, ligger øgruppen Sivota med mange ankringsmuligheder.

Mødte igen Elaine og David i en ankerbugt i Sivota. Vi har sejlet i samme områder siden Siracusa på Sicilien, hvor vi mødte dem første gang.

På en af øerne ligger en smuk lille strand med det klareste blå vand. Kort efter kom dog en turbåd med 65 unge englændere smurt ind i barberskum til discorytmer. Alle hoppede de i og champagneflasker blev smidt i vandet, som de så skulle dykke efter. Det var dog til stor underholdning for os. For natten fandt vi en ensom lille bugt, og vi blev i 2 dage, i stilhed og hygge.

Stranden før turbåden ankommer.

Feststemte englændere i barberskum.

For anker i Sivota i total ro og stilhed. Regnbue på himlen.

Temperaturerne er stigende og typisk med 30-35 grader i båden, men vejret skiftede og vi fik varsler med "thunderstorms". Da vi lagde ud fra Sivota øerne for igen at sejle mod Corfu by hang sorte skyer tæt nord for os. Vi kunne se lyn og pludselig blev det vindstille, vinden vendte 180 grader og kom igen for fuld styrke, så vi rundede 7,2 kb i fart og sad klar på at løsne skøder ("mormor" fik et meget koncentreret udtryk- hun har stadig ikke glemt den gang hun sammen med Camilla og jeg sejlede fra Helsingør til Nivå med en pæn krængning). Vi kom dog sikkert i havn og et par timer efter brød uvejret for alvor løs med lyn og hagl på omkring 1,5 cm i diameter. Dagen efter på stranden mærkede vi jorden ryste under os - jordskælvet stammede fra peloponnes og talte 6,5.

Båden i baggrunden sejlede rundt i en halv time før de kunne lægge til pga. det kraftige haglvejr.

1 km syd for Corfu by ligger "Mon Repos", den græske kongefamilies tidligere sommerresidens og som de i 60'erne måtte flygte fra i skjul af mørket. Prins Phillip (den engelske prins gift med Queen Elisabeth) blev født der i 1921. Vi besøgte slottet som selvfølgelig holdt mandagslukket, så det blev til kik udefra.

"Mon Repos"

Blev efter 3 uger fortrolig med dinghy'en.

Hvilke ofringer "Mormor" havde foretaget til havguden Poseidon og vindenes hersker Aiolos inden hun kom, ville hun ikke ud med, men under næsten hele turen havde vi kun svage til let vind, og meget af turen blev for motor. Kun til sidst mærkede vi snerten af hvad vejret kan præstere på denne årstid.

Med kufferten fuld af tæpper købt i tunesien, sagde vi farvel til "mormor", provianterede i LIDL og på markedet i den gamle bydel, og satte igen kursen sydpå mod Parga.

Kurs mod syd.