Det var svært at sige farvel til Siracusa. Mange sejlere lægger turen forbi Siracusa, og vi oplevede en enorm åbenhed og interesse for vores tur med børnene samt blev inviteret på besøg i flere af bådene. Det er altid interessant at se andre både, blive inspireret og samtidig høre om deres sejlerliv. Nogle har solgt alt hvad de ejer og bor i båden, andre sejler korte sejlader for så at lægge båden op og få har sejlet på verdenshavene de sidste mange årtier. En af de sidste dage vi var i der, besøgte vi domkirken, der var bygget op på resterne af søjlerne fra et tempel for Athene (gudinde for byens beskyttelse) for omkring 2500 år siden. Imponerende, at de er bevaret.

De gamle søjler fra Athene templet.

Med en masse gode minder i bagagen sejlede vi 32 sm længere op ad Siciliens østkyst, i Odysseus fodspor, til Acitressa. Stedet, hvor kyklopen polyfem smed sten efter Odysseus, da han og hans crew flygtede fra klyklopens grotte efter at have blændet hans øje med en pæl.

Kyklopen Polyfems sten.

Med Etna til bagbord sejlede vi et par dage efter yderligere 18 sm til Taomina, stedet for de rige og kendte, men det blev kun til et kik ude fra ankerpladsen, for næste morgen krydsede vi Messinastrædet og sejlede efter 3 havne, med afstande af 60-70 sm langs "støvle-sålen" - en samlet strækning på ca 200 sm. Undervejs mødte vi flere gange delfinflokke og en enkelt hval på omkring 15 m.

Delfin slalom under bovsprydet.

Tandløs!

Italiens havne er ret dyre, men i Tunesien havde en franskmand forklaret os hvor i havnene vi kunne ligge gratis!. Tog vi afsted tidligt om morgenen, omkring kl. 05:00, mens børnene endnu sov, kunne vi nå i havn inden aften, men det krævede en hviledag dagen efter. Vejrprognoserne holdt og vi udnyttede dagene med vind fra den rigtige retning, men med meget varieret sejladser lige fra svag vind og motor til god stærk vind og en meget krængende båd - her måtte jeg lave popkorn hængende over køkkenbordet for at stå fast. Vi var tre svenske, en irsk og en hollandsk båd der skulle samme vej, så flere af sejladserne fulgtes vi ad. I den sidste by Maria de Leuca, en by der lå lidt øde hen inden sæsonstart, på den yderste spids på hælen gik vi på restaurant, på anbefaling fra en tysk båd, med Jan & Harriet fra en hollandsk båd. Vi var de første gæster der ankom. På restauranten var der Diddle figurer på væggen, et keybord og en storskærm, men stenovn, så det tydede på et godt spisested. Noget tid efter blev restauranten næsten fyldt op de begyndte at spille musik og så gik mikrofonen rundt til Karoke. Det bedste af det hele var dog, at alle virkelig kunne synge, så det var rigtig god underholdning og vi fik fornemmelsen af, at folk kom fordi de kunne få lov at synge. Også Jan blev opfordret til at synge - han tog modet til sig og høstede klapsalve for sin indsats.

Farvel til italien - og mænd i røde bukser! Godmorgen til den 9. maj, den smukkeste solopgang og 48 sm til Grækenland.

En rolig stund mens børnene endnu sover.

Othoni var første stop. En lille stille ø NW for Corfu, med en skøn lille ankerbugt og sandstrand. Nu er det slut med lange distancer og tænk, Gabriella klagede over at hun ikke længere skal ligge og kikke stjerner!

Othoni.

Et par dage efter sejlede vi 25 sm til Kassiopi på Corfus nordøstkyst. En lille fiskerhavn og turist by med mulighed for at proviantere.

En punkteret fender kan bruges til mange ting!

De tre svenske både havde ligget en dag længere i en af de italienske havne, men nu dukkede de op igen og vi lå 5 både på rad og række - dette måtte fejres med en Ouzo.

Fiskerhavnen i Kassiopi.

Børnene legede på båden og varmen tog til, så alle vinduer blev åbnet. Gabriella så sig ikke ordenligt for, og faldt ned igennem lugen til forkahytten, slog hagen ind i vinduesrammen og fik en dyb flænge i hagen ind til benet. Afsted til nærmereste købmand, som hjalp med at finde en læge, der syede 5 sting i hagen!

Henter vandreserver .

3 sm om pynten til østkysten og vi kunne lægge ind i en beskyttet ankerbugt. Igen mødte vi sejlere vi havde mødt tidligere på turen - i Siracusa. Efter et par dage sejlede vi yderligere 2 sm til Agni - en hyggelig ankerbugt, knap så beskyttet, men her lå vi helt alene på 3 m klart vand, hvor vi rigtigt kunne boltre os. Jasmin svømmer rundt alene med badevinger og badering, Gabriella med korkbælte og Isabell med svømmefødder.

Ankerbugten Agni.

Her er som dansk sommer - dejlig varme og køligt vand, men her kan også være overskyet og regne - der er en grund til at øerne er så grønne!

Efter 5 uger, 50 kg. ærter og 20 kg jordbær var vi på flere måder mættet af Tunesien og vi forlod Monastir den 6. april og begav os ud på 180 sm. til Malta. På halvvind og omkring 5-8 m/sek skød vi en god fart med vores asymmetriske spiler. I løbet af natten tog vinden til og søen blev højere og vi kunne ikke længere sejle for autopilot, men måtte hele tiden arbejde med roret og justere sejl. Det var krævende og vi fik ikke sovet så meget. Søen slog også ind over båden og vi blev våde. Da jeg var gået under dæk og havde smidt mig fuldt påklædt på nogle puder på gulvet (Jasmin lå i sofaen) kom en sø ind over båden og da lugen ikke var lukket, fik jeg en slat vand i hovdet. På det tidspunkt var alt alligevel klamt, så jeg gad næsten ikke tørre det væk, men prøvede bare at sove videre. Ud på morgenen var søen ikke længere for sarte maver. I alt tog turen 33 timer og vi havde en gns. fart på 5,6 kb - en god sejlads og børnene klarede det rigtig flot (popcorn og chokoladekiks er en stor hjælp!).

Isabell lærer Gabriella, iført nattøj, at sætte fendere på søgelænderet.

Indsejling til Malta.

Malta har et flot havneområde og en lang historie bag sig med krige. Vi var dog mættet af indtryk fra Tunesien og orkede dog ikke at suse øen rundt, men nøjes med at gå rundt i den gamle bydel Valletta, og se kanonen blive skudt af kl. 12:00 over havnen (sker hver dag). Men det var skønt at komme tilbage til "civilisationen", ikke længere behøve at skjule sin danske identitet og være i stand til at kommunikere med folk omkring os.

Kanonsalut kl. 12:00

Efter 5 dage drog vi på natsejlads videre til Sicilien på en god vejrudsigt - troede vi! De første 20 sm var som en drøm, men så drejede vinden i NØ - vores retning og stik i mod alle vejrrapporter. For motor og sejl huggede vi os igennem søen mod Sicilien med en hastighed varierende fra 2-4 knob. Efter 50 sm og ud på morgenen kunne vi ankre op i en fiskerhavn på Siciliens syd/øst kyst og vi fik lidt søvn. Senere på dagen besluttede vi at sejle for motor de sidste 30 sm til Siracusa - nu havde vi lovet ægte italiens Pizza til pigerne, og det havde de ikke glemt.

Men Siracusa var det hele værd og her lå ovenikøbet en båd med to børn fra Schweiz, men kun et par dage. En stor beskyttet bugt og en gratis mole på havnepromenaden i den gamle bydel, som et meget stemningsfuld og med små gader og hyggelige butikker. Hver dag er der grønt og fiske marked i byen og i den nyere bydel er discountsupermarkeder og masser af butikker, så vi kan proviantere båden igen.

Viser pas og båddokumenter til Polizia.

Siracusa var i tidernes morgen græsk by, og overalt i byen der er velbevarede spor efter både grækerne og romerne - specielt teatrene. Efter at have gået rundt i timer i amfiteatret spurgte vi Gabriella hvad hun havde oplevet i dag: "Tja hun havde set nogle citrontræer, et vandfald og nogle huler man kunne gemme sig i. Teater? Nææ, det havde hun ikke set"!

Vandfald i en af grotterne bag amphiteatret.

Græsk amphiteater.

Romersk teater.

Papirklip.

Leger hest for vogn på havnepromenaden.

Det er sjovt at se hvor forskellig trafikken er de de lande vi har besøgt. I Frankrig kan man gå ud på gaden med bind for øjenene - alle biler stopper bare man træder et skridt ud. I Tunesien er ingen lyskryds, og man kikker man sig godt for - specielt som dansker, men i Italien er det "med livet som indsats". Stopper en bil kører ham bagved udenom og ofte med "sømmet i bund". Nu har vi lært, at her gælder flettereglen overalt - også i fodgængerfeltet.

Tænk, en helsekostbutik - sjældent fund.

Vi forsøger generelt at spise den lokale mad - til stor glæde her i italien.

Havnepromenaden er meget besøgt i weekenderne, og når vores børn fanger krabber, tiltrækkes andre børn. På denne måde kom vi i kontakt med Katia og Emanuele og deres datter Angelica på lidt over to år. Vi havde lige købt is så, deres datter fik også. Næste dag kom de og inviterede os på is og inden vi havde set os om, var vi også inviteret på middag. De taler begge engelsk, så det er muligt at kommunikere, og vi havde en fantastisk hyggelig aften; fik selvfølgelig pasta, oste, kage som spises i påsken og lokal vin, men også set deres hjem og indsigt i deres liv. De var meget kede af at de havde glemt at købe is til dessert, så et par dage efter troppede de op om aftenen med stor bøtte is fra deres lokale Gelateria.

Middag hos Katia, Emanuele & Angelica

Det er ved at blive sommer. Vi kan sidde ude og spise vores måltider, solen bager kraftigt og vi må gå med solbriller og smøre os ind i solcreme. Fugten er taget af og tøjet er kommet ud af plastikposerne - en kæmpe lettelse.

Snart bevæger vi os videre op ad Siciliens kyst inden vi vender mod øst.

Så røg den første fortand.