De gamle søjler fra Athene templet.Med en masse gode minder i bagagen sejlede vi 32 sm længere op ad Siciliens østkyst, i Odysseus fodspor, til Acitressa. Stedet, hvor kyklopen polyfem smed sten efter Odysseus, da han og hans crew flygtede fra klyklopens grotte efter at have blændet hans øje med en pæl.
Kyklopen Polyfems sten.
Med Etna til bagbord sejlede vi et par dage efter yderligere 18 sm til Taomina, stedet for de rige og kendte, men det blev kun til et kik ude fra ankerpladsen, for næste morgen krydsede vi Messinastrædet og sejlede efter 3 havne, med afstande af 60-70 sm langs "støvle-sålen" - en samlet strækning på ca 200 sm. Undervejs mødte vi flere gange delfinflokke og en enkelt hval på omkring 15 m.
Delfin slalom under bovsprydet.
Tandløs!Italiens havne er ret dyre, men i Tunesien havde en franskmand forklaret os hvor i havnene vi kunne ligge gratis!. Tog vi afsted tidligt om morgenen, omkring kl. 05:00, mens børnene endnu sov, kunne vi nå i havn inden aften, men det krævede en hviledag dagen efter. Vejrprognoserne holdt og vi udnyttede dagene med vind fra den rigtige retning, men med meget varieret sejladser lige fra svag vind og motor til god stærk vind og en meget krængende båd - her måtte jeg lave popkorn hængende over køkkenbordet for at stå fast. Vi var tre svenske, en irsk og en hollandsk båd der skulle samme vej, så flere af sejladserne fulgtes vi ad. I den sidste by Maria de Leuca, en by der lå lidt øde hen inden sæsonstart, på den yderste spids på hælen gik vi på restaurant, på anbefaling fra en tysk båd, med Jan & Harriet fra en hollandsk båd. Vi var de første gæster der ankom. På restauranten var der Diddle figurer på væggen, et keybord og en storskærm, men stenovn, så det tydede på et godt spisested. Noget tid efter blev restauranten næsten fyldt op de begyndte at spille musik og så gik mikrofonen rundt til Karoke. Det bedste af det hele var dog, at alle virkelig kunne synge, så det var rigtig god underholdning og vi fik fornemmelsen af, at folk kom fordi de kunne få lov at synge. Også Jan blev opfordret til at synge - han tog modet til sig og høstede klapsalve for sin indsats.
Farvel til italien - og mænd i røde bukser! Godmorgen til den 9. maj, den smukkeste solopgang og 48 sm til Grækenland.
En rolig stund mens børnene endnu sover.
Othoni var første stop. En lille stille ø NW for Corfu, med en skøn lille ankerbugt og sandstrand. Nu er det slut med lange distancer og tænk, Gabriella klagede over at hun ikke længere skal ligge og kikke stjerner!
Othoni.
Et par dage efter sejlede vi 25 sm til Kassiopi på Corfus nordøstkyst. En lille fiskerhavn og turist by med mulighed for at proviantere.
En punkteret fender kan bruges til mange ting!
De tre svenske både havde ligget en dag længere i en af de italienske havne, men nu dukkede de op igen og vi lå 5 både på rad og række - dette måtte fejres med en Ouzo.
Fiskerhavnen i Kassiopi.
Børnene legede på båden og varmen tog til, så alle vinduer blev åbnet. Gabriella så sig ikke ordenligt for, og faldt ned igennem lugen til forkahytten, slog hagen ind i vinduesrammen og fik en dyb flænge i hagen ind til benet. Afsted til nærmereste købmand, som hjalp med at finde en læge, der syede 5 sting i hagen!
Henter vandreserver .
3 sm om pynten til østkysten og vi kunne lægge ind i en beskyttet ankerbugt. Igen mødte vi sejlere vi havde mødt tidligere på turen - i Siracusa. Efter et par dage sejlede vi yderligere 2 sm til Agni - en hyggelig ankerbugt, knap så beskyttet, men her lå vi helt alene på 3 m klart vand, hvor vi rigtigt kunne boltre os. Jasmin svømmer rundt alene med badevinger og badering, Gabriella med korkbælte og Isabell med svømmefødder.
Ankerbugten Agni.
Her er som dansk sommer - dejlig varme og køligt vand, men her kan også være overskyet og regne - der er en grund til at øerne er så grønne!
