Is på vandoverfladen

Frosne fortøjringer

Signe & Morten i Hurley 22

Ny legekammerat

Lyon set fra Notre Dame kirken - vores båd ligger midt mellem broerne

Notre Dame kirken i Lyon!

Pavepaladsen i Avignon -udkikstårnet

Et stemningsbillede!

Nu er vi kommet til Avignon – byen med det berømte pave palads fra 1300 tallet og den berømte halve bro, som vi sejlede forbi inden vi lagde til i havnen. Vi startede tidligt søndag morgen med at travet paladset tyndt, turistattraktion nr. 1, men det er også et imponerende byggeri. Avignon er en rigtig hyggelig by med mange små og krogede gader. Meget charmerende, og vi kan forstille os hvor pragtfuldt her må være en sommerdag, hvor Mistralvinden ikke også er på visit. Det blæser en halv pelikan og suser i træerne, så vi spekulerer på om de nu vælter (flere er allerede understøttet). Vinden er kold, så det er lidt svært at holde varmen når vi går rundt, men vi har det varmt i båden, og det her er er ingenting i forhold til hvad vi tidligere har oplevet.

På turens højeste punkt – byen Langres – havde vi frostvejr. Vi kunne dårligt løsne fortøjringerne om morgenen, for de var frosset fast, og det var svært at få dem rundt om pullerterne i sluserne i de første timer. Fingre og tæer blev følelsesløse og vi måtte skiftevis ned i båden og tø lidt op. På lige netop den strækning ”Canal de la Marne á la Saone” var der 114 sluser og 2 tunneller på de 224 km. Vi kunne således kun tilbagelægge korte strækninger, på 25-30 km pr dag, og knoklede hele tiden med sluserne. Yderligere var sluserne manuelle, så en slusedame fulgte os i bil hele dagen og hjalp os igennem, og samtidig var det tidskrævende i forhold til de automatiske sluser - også fordi hun holdt 1 ½ times frokostpause, hvor vi yderligere måtte vente. Det gav dog børnene mulighed for at rør sig lidt. En af morgenerne strejkede fyret, så der var 2,8 grader i båden og is på indersiden af vinduerne. Det var hel varm fornøjelse at stikke hånden i køleskabet. Vi oplevede også islag på kanalen flere morgener og isbrydningen har skrabet det yderste lag af bundmalingen!

Efter Langres prioriterede vi at komme til sydfrankrig så hurtigt som muligt og dermed tættere på lidt varmere vinde og middelhavets vandtemperatur på min. 11 grader. Vi er også lidt presset på tiden, for vi skal være ude af kanalerne den 28. november, så vi har udvalgt de byer vi vil besøge. I de store byer kan vi ofte fortøjre midt i byens hjerte, så i Lyon gjorde vi stop i 3 timer. Vi kæmpede os op ad bjerget til Notre Dame kirken på Fourviérehøjen. Alene fra Rhone floden skilte den sig smukt ud fra de andre bygninger. Inde i kirken var en ubeskrivelig rolig og varm stemning med stille kirkesangsmusik og de mange levende lys man kunne købe og tænde. Den var ufatteligt smukt dekoreret, og selv børnene kunne tie stille og gå rundt og kikke. Uden for kirken kunne vi se ud over hele Lyon.

Jasmin har taget sin første tur i floden. Hun gik rundt på kajen og pludselig mistede hun balancen og falde ned i vandet. Redningsvesten vendte hende om på ryggen og vintertøjet gjorde at hun nærmest flød ovenpå vandet. Hun formåede også at holde fast i fortøjningerne, så jeg lige kunne få fat i håndtaget på kraven og hive hende op. Hun blev kun en smule våd under vintertøjet og gummistøvlerne forblev tørre - men hun fik en forskrækkelse.

Vi har fulgtes med Signe og Morten på 24 år og deres kattekilling i de omkring sidste 14 dage. Børnene er vilde med katten – en god erstatning for de manglende legekammerater, når de altså ikke lige kommer op at slås om den. De sejler i en Hurley 22, uden varme, lanterner eller VHF radio, men til gengæld har de en spand at tisse i – hvor svært kan det være!!

Så bortset fra de hyggelige udfordringer som klorvand i tankene, så vi må drikke vand fra dunke, stoppet holdingtank og skrueaksel der trænger til fedt i pakdåsen, går det fint, for nu er vi holdt op med at tælle ridser og skrammer på fribord.

I dag suser vi med vind og strøm til Arles, en distance på ca. 40 km, hvor vi igen ligger en dag over, inden vi tager ud i Middelhavet.

Isabell 9 år

...med hjemmebagt lagkage og friske bær

Ardennerne i Belgien

Bratz-amok i agterkahytten

Ardennerne i regnvejr

...imponerende bygninger

Givet - første franske by

Tunnelsejlads

Nu er vi i Frankrig, lidt syd for Reims. Storbyerne er dejlige til at proviantere i, men nu vi er mere til de små hyggeligt byer, hvor vi ikke er omgivet af store veje, hvor bilerne drøner forbi. Det er mærkeligt at sejle på kanalen med 8 km/t mens bilerne suser forbi i en rasende fart. Det er som to forskellige verdener og vi kan slet ikke følge med tempoet længere.

Floderne adskiller sig i Frankrig ved at være mindre og vi møder næsten ingen erhvervstrafik. Det er ret hyggeligt og sluserne er nu meget smalle og korte, max. Plads til 2-3 små både eller en stor. Det virker mere overskueligt, men vandet kommer ind med større kraft og når vi skal ind i sluserne er der strøm som sætter båden. Teknikken skal således lige justeres, og båden er ikke uden små skræmmer. De fleste sluser er automatiseret, så vi styrer selv forløbet. Det er rart at kunne gøre det i sit eget tempo.

Maastricht var en rigtig hyggelig by med små gader, et rigt butiksliv og et kirketårn med det hyggeligste klokkespil. Første nat vågnede vi kl. 01:00 ved at båden stod og bankede ind boldværkstømmeret, så den rystede. Fenderbrættet var for højt og den store orange fender var gået løs, men kunne indfanges med bådsmandshagen længere nede ad molen.

Kl. 05:30 blev vi vækket af 8 mand fra brandvæsen og politi. Vi syntes at det var lidt tidligt underligt at foretage inspektion af både så tidligt, men Claes fandt mappen frem og gik op. Her fik han at vide, at vi ”lå på den forkerte side” og de stod og holdte vores fortøjringer.. Der gik lidt før det gik op for os, at vi var drevet over på den anden side og lå med agter inde imellem nogle store bådrestauranter. Fortumlet og uforstående fik vi startet båden og brandmændene ønskede os god rejse, og ”i vil aldrig glemme Maastricht”. Vi fik båden sejlet over på den anden side igen, hvor vi blev mødt af vores nabobåd. Han var vågnet ved at høre fodtrin på sin båd og havde set 3 mænd. Desværre havde de inden da nået at løsne vores fortøjringer og vi var begyndt at drive, så han kontaktede 112.

Nu har vi købt en stålvire, så vi fremover kan låse båden fast.

I Belgien fik vi fejret Isabells fødselsdag. Hun havde 38,5 i feber og var lidt klatøjet. Men vi fik da lagkage med hjemmebagte lagkagebunde, og hun fik masser af gaver købt i Maastricht.

I Belgien startede Ardennerne. Fantastisk smukt at sejle mellem bjergene og alle rester af fæstninger på toppene og vi kunne mærke roen plante sig i os. I en lille fransk bjergby vågnede vi op til markedsdag. Som de eneste oplevelsesrejsende gik vi rundt mellem de lokale, handlede stort ind og nød stemningen og snakken omkring os på fransk.

Vi kan mærke at det er uden for sæsonen, for alle havne er lukket ned. Vand får vi typisk i sluserne og et varmt bad må vi bare tænke på. Vi kan godt holde varmen, men der er koldt om morgenen og vi har meget kondens i båden, men når solen skinner er der bare dejligt, og vi priser os lykkelige for at det ikke regner, for så er det ikke sjovt. Vi kan komme igennem kanalerne med vore 180 cm køl, men når vi skal lægge til kaj går vi ofte på grund og må springe i land eller bruge landgangsbræt. En nat stod vi på kølen og båden hældte så meget, at vi måtte ud og skubbe den lidt længere ud fra molen.

Vi har købt et månedskort til at passere de franske kanaler, så vi skal være i sydfrankrig senest den 28. november. Vi sejler ikke så langt hver dag for der er rigtig mange sluser vi skal igennem. Rekorden er 27 sluser med få hundrede meters mellemrum. Det tog 5 timer at komme 10 km! Børnene kan dog være med til at sejle i sluserne her i frankrig, og der er gået sport i at kunne svinge armen så der på tovet dannes en løkke der løber hen langs tovet og vipper tovet af fortøjrings pullerten (fik i den?).

Her tales kun fransk, så jeg priser mig lykkelig af alle de franske gloser fra gymnasiet jeg kan hive frem af gemmerne. Det værste er når de svarer igen, så bliver jeg ret hurtigt hægtet af.

I dag skal vi igennem et tunnel på 2302 m. Børnene elsker at sejle i tunneler, så kan de sidde med deres lommelygter og lyse rundt – og solen skinner i dag. Vi ligger i havn med en anden dansk båd, som vi har aftalt at sejle videre sammen med i dag – der opstår hurtigt venskaber, men de er også korte.

Tak for alle mails. Vi kan ikke så ofte komme på nettet, så der kan gå lidt tid inden vi svarer tilbage.