Julen står for også for døren her i Saint Raphael ca. 30 km syd for Cannes. Vi ligger i en lille havn i hjertet af centrum. Normalt er det meget svært at få en plads, men vi var så heldige, at havnefodeden har solgt sin båd og hans plads er ledig til han får hentet sin nye båd mellem jul og nytår. Det er lykkedes at bage brunkager i gasovnen og juletræet er stillet op i cockpitteltet og er ved at blive pyntet med popkornkæder, kræmmerhuse, hjerter, kogler med glimmer og lyskæde. I byen er her ”Fêtes de la lumiére” (lysenes fest), med optræden i gaderne, julemarked, julemand og skøjtebane. Sidstnævnte er et kæmpe hit, selv Jasmin synes det er sjovt, og Isabell venter kun på at vi igen skal på skøjtebanen. Det er en stor kontrast at skøjte rundt og samtidig se solen skinne på det blå middelhav – og slet ikke fryse om fingrene! Skinner solen kan det også blive til en badetur for de friske (børnene), for vandet er 14 grader, og når solen er fremme varmer den godt.

Girafshow gennem gaderne i Saint Raphael

Vi trænger også til en pause og tid til at fordøje flere måneders oplevelser, og de sidste 3 ugers koncentration om at lære middelhavet og betydningen af de forskellige vejermeldinger at kende. Vinden har ofte gjort at vi har måttet ligge i havn flere dage i træk og vente på en vind under 6 bft. (12 m/sek) og vejrmeldingerne er meget lokale. I en lille klippehavn, por Miou, ved Cassis, første stop efter Marseille, lå vi 3 dage og ventede på at komme videre. Så lagde vinden sig helt, efter at vi forsigtigt var gået ud for halv forsejl. Vi kunne i et par dage foretage nogle lange sejlladser for motor i et helt stille vejr næsten uden dønninger og for første gang afprøve vores nye genakker. Den fungerede helt fint og kunne næsten fordoblede vores fart. I en lille bugt uden for Saint Tropez ankrede vi op ved en ledig ankerbøje og børnene kunne bade fra båden. Alligevel blev vi på 2. dagen fanget i blæst mens vi lå for anker. Igen havde vi undervurderet vinden og især vindretningen og det kostede et lille døgn i en rullede båd, hvor børnene kastede op på stribe. Også Claes måtte ned og ligge. For at få tiden til at gå, så vi det ene afsnit af Matador efter det andet, selvom det var lidt svært at fokusere på skærmen. Det var uforsvarligt at sejle til nærmeste havn, så vi måtte vente på at skumtoppene lagde sig på de 4 m høje dønninger, hvorefter vi sejlede 2 ½ sm til havn. Her blev vi modtager af en hovedrystende havnefoged i Sainte Maxime – godt han ikke umiddelbart så, at vi også havde børn med. Her fik vi besøg af bådens tidligere ejere, Birgit og Jens Erik, som i vintermånederne bor mellem Cannes og Nice. Skønt igen at snakke med nogle danskere og opleve lidt hjemmelig hygge med kaffe og kage. Vi møder ikke mange på denne tid, og børnene savner nogle andre børn at lege med.

Stier omkring port Miou

Port Miou ligger i en klippesprække.

Første badetur i Middelhavet.

Vi mærker at der på denne kyststrækning er lidt varmere om dagen, når solen har været fremme et par timer, men stadig koldt om natten. Derfor er vi kun ude i de lyse dagtimer, og når det regner som i dag, bliver vi primært i båden. Vi kan godt mærke at her er trængt, og ryder konstant op for at kunne være her, men på 10 min. ligner hele båden en slagmark igen. Alligevel er vi positivt overrasket over, at det kan fungere og at børnene kun slås noget af tiden.

Vi glæder os alle til juleaften, hvor anden dog er skiftet ud med bøffer, men rødkålen, de brune kartofler og kirsebærsovsen bliver ligesom hjemme. Foldecyklen bliver flittigt til indkøb, for vi må lidt uden for centrum for at finde de store supermarker. Så med en rygsæk til 40 kg, taske på bagagebæreren og poser på håndtagene, slæber vi det ene læs mad hjem efter det andet. Vi har aldrig før købt mad i så store mængder, som på denne tur, og alligevel mangler vi altid noget.

I ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

Crew Sweetie

Med Mistralen i ryggen forlod vi den halve bro i Avignon, samt en hyggelig legeplads, hvor børnene var meget generte fordi de ikke forstod sproget. Vinden satte os yderligere i fart, men vindstødene kunne være så kraftige at det kunne være svært at stå op ved roret men nødvendig at sætte sig ned i læ. Mistralens styrke gik først rigtigt op for os da vi så en væltet lastbil på en af broerne. Vi kunne ikke lægge til foran slusen og vente på den åbnede, men måtte i stedet vende op mod vinden inden indsejlingen. Det krævede fuld motorkraft og vi fik skumsprøjt i ansigtet. Også inde i slusen var det svært at lægge til, men i 3. forsøg lykkedes det. Vi kom dog til Arles og efter en urolig nat tog vinden noget af.

I bedste turiststil så vi Amfiteatret og den berømte cafe, som inspirerede Van Gogh til sit berømte La Nuit billede. Både Arles og Avignon er meget hyggelige byer, med små krogede gader, mange hyggelige gade caféer og spændende historier bag sig, som vi nemt kunne have brugt meget mere tid i.

Den 28. november sejlede vi til Port Saint Louis og dermed sluttede næsten 2 måneders kanalsejllads. Masten kom på og båden omrokeret samt vasket både ude og inde. Her mødte vi et svensk par med et barn på 1 1/2 år, som havde sejlet rundt i frankrig og italien de sidste 4 måneder. Vi fik gode tips om den franske kyst og Corsica og købte nogle af deres brugte kort. De indstillede og introducerede os til Navtex, så vi kan være opdateret på vejrmeldinger og varsler.

Og så kom 1. december, som vi fejrede ved at invitere Signe og Morten på risengrød, julemusik og varm rødvin med sukker, appelsin- og citronsaft samt nelliker, kanel og kardemomme. Isabell og jeg spillede julekoncert på blokfløjter (2 julemelodier). Julesokkerne er erstattet med røde silkelignende tørklæder med palietter, men de fungerer fint og er accepteret.

Efter et par dage begyndte byen og havnen at kede os og vi længtes efter at komme til Marseilles. Mistralen var igen på vej, men udskød sig en dag, så med udsigt til at blæse inde i et ukendt antal dage, besluttede vi at tage af sted. Vi var ikke helt klar over styrken af Beufort (bft.), men det lød nogenlnde på havnekontoret. Over middag tog vinden til, men vi besluttede at sejle alligevel og lægge ind i en havn på vejen. Starten gik godt, men ved udkanten af Golf de fos kom bølgerne fra forskellige retninger og var op til 4 m høje, samtidig tog vinden til, så selvom vi kun sejlede for Genoa (forsejlet) krængede båden meget og der blev revet godt i sejlet. Både Isabell og Jasmin kasted op og jeg syntes bestemt ikke at det var sjovt. Efter 13 SM (1 sm= 1,852 km) gik vi i havn. Næste morgen så rolig ud. Navtex sagde samme vejr som dagen før, men vi håbede på at nå Marseille, som lå 10 sm væk, inden vinden tog til. Der var store dønninger, men det gik godt de første 5 sm. Så tog vinden til og bølgerne blev større. Jasmin kastede op og jeg sad og glædede mig over hver sm vi kom nærmere og sad og regnede på, hvor langt vi skulle svømme, hvis det blev nødvendig. Vi nærmest blæste ind i Marseille havn, og selvom den ligger godt beskyttet, var vandet meget uroligt i havnen. Ifølge Navtex var vi ude i 8 bft hvilket svarer til 17-20 m/sek, med hårde vindstød på 9 bft svarende til 20-24 m/sek. Børnene syntes bestemt heller ikke at det var sjovt og skiftes til at sige at de ville hjem – og med det samme. Det positive er, at vi nu kender grænsen for, hvor mange bft. vi vil bevæge os ud i, og har fået vished for at vi kan stole på, hvad Navtex forudsiger. Der var ikke på noget tidspunkt fare, men det var ubehagelig sejllads og meget krævende for mig med at holde stemningen oppe hos børnene og ikke vise min egen frygt, holde på panden ved opkast, checke kursen på maxsea (elektronisk søkort) og GPS og ikke mindst sidde og se på de meter høje bølger bag båden.

Men til Marseille kom vi og julegaverne er nu omtrent købt. En spændende by med meget blandet kulturer og kontraster, hvilket vi oplevede da vi gik rundt og kikkede på butikker og pludselig befandt os i et område med kun nordafrikanske butikker, grøntmarkeder og arabisk udseende mennesker. Her er meget politi overalt, udrykninger konstant og security i næsten alle butikker. Den private havn vi ligger i, har vagt hele døgnet. Her er pyntet op til jul men smuk belysning omkring hele havnen. Vi betaler 20€ pr. nat, og er hidtil den dyreste havn, men det må jo siges at være billigt for at bo i en storby.

Med Signe og Morten som babysittere fik vi i går frokost på en hyggelig restaurant nær havnen, så vi kunne smage den berømte Bouillabasse. Her tilbød de en 3 rettersmenu for 17 €. I sig selv smagte Bouillabassen lidt specielt men med mayonnaisen og revet ost var det rigtigt godt - Og så satte der sig et dansk par fra Hørsholm lige bag os (de sad og talte om hændelser beskrevet i hørsholmbladet), men vi lod som ingenting.

I nat har vinden været oppe på 10 bft (over 24 m/sek), for der ligger et lavtryk over genoa bugten i norditalien. Nu venter vi kun på at vinden lægger sig, så vi kan komme videre østpå til en lille ankerbugt.