Trods de sproglige vanskeligheder og materialer som ikke har helt let at få fat i, mørtel var umuligt at opdrive, lykkedes det at få det nye køkken sat op. Det skulle fejres!
Så provianterede vi båden og begyndte at gøre os klar til krydsning til Corsika. Så ville vejrguderne dog ikke være med os længere, og fronterne løb hen over os med vind og regn. Lidt utålmodige forsøgte vi 3. februar at lægge fra, men et par sm ude for Nice kom kastevind og båden drejede op mod vinden. Børnene væltede rundt i båden med tæpper og puder, så vi kunne ikke betjene skøderne. Derfor drejede båden 380 grader 2 gange. Både vind og sø var imod os, og det ville være for hårdt vejr at gå til Corsika i, så vi vendte om og sejlede tilbage i havn igen.
Inde ved kysten var vejret fint, så vi sejlede en tur forbi Monaco og til Menton, den sidste havneby før Italien. Hvis det dårlige vejr fortsatte kunne vi sejle videre ind i Italien, men så holdt et højtryk fronterne lidt på afstand, og den 6. februar kl. 12:30 satte vi kursen 90 sm mod Corsika.
Efter 10 sm var vi fri af kysten. På bittevind tog vinden til og der kom bølgeskumstoppe og bølger op til 1 m. Båden kængede meget og børnene var begyndt at blive bange. Det gjorde jeg også, for de havde lovet op til 14 m/sek, så jeg var bekymret for hvor meget den ville stige. Vi rebede til 2. reb, båden krængede mindre, børnene blev rolige igen og vi skød en fart på op til 6,8 knob. Så drejede vinden lidt til vores fordel til en halvvind og vi kunne holde kursen til Calvi på Corsika. Aftensmad var der dog ingen der havde lyst til, og da solen gik ned kl. 18, lagde børnene sig til at sove i cockpittet med tæpper og puder. På natten lagde vinden sig lidt, men det blev samtidig koldt og fugtigt og frøs en del. Mine hænder var så fugtige, at jeg ikke kunne mærke om Jasmin havde tisset i bukserne. Det havde hun heldigvis ikke. Omkring kl. 02 blev Claes dårlig og kastede op. Højst sandsynlig efter et stort stykke chokolade han havde spist, og han knækkede sig med jævne mellemrum resten af natten. Derfor var vi hele tiden 2 mand på dæk, og det blev kun til at blunde lidt engang imellem. Lyset i kompasset virkede ikke, så vi måtte sejle efter GPSen og stjerne, hvilket ikke har helt nemt, så vi slingrede lidt. Vi kunne dog kikke op på den smukkeste stjernehimmel. Børnene vågnede med jævne mellemrum. Gabriella så et stjerneskun og Isabell tre. Ud på morgenen blev vandet så roligt og vi kunne ligge i kabyssen og hvile os med dyner på, så vi igen kunne få varmen, men alt var fugtigt. 21 sm før land kunne vi se Calvifyret. Det var bare skønt! Vi kom i havn kl. 08:30 efter 20 timers sejlads og en gennemsnitsfart på 4 knob. Til morgenmad fik vi aftenens risengrød!
Jasmin smider tøjet så snart vi er ved vandet. Også her i Calvi hvor det er lidt koldt og der er sne på bjergtoppene i horisonten.Vi er nu i Ajacco, Corsikas hovedby – også byen hvor Napoleon blev født og boede de første 9 år af sit liv. Vi har valgt vestkysten for at opleve den rå og naturskønne klippekyst. De røde klipper tårner sig op af vandet, og i horisonten ses endnu højere klipper med sne på toppen. Her er meget smukt i stille vejr, og meget råt når vinden tager til og bølgerne viser tænder. På de første 25 sm fra Calvi til Girolata var vinden tiltagende, og endnu engang oplevede vi hvor utilregnelig vinden bliver når den kommer fra bjergene, men denne gang var vi hele tiden klar på skøderne.
Kyststrækning mellem Calvi og Giolata i frisk vind.
Sjoveste leg er at svinge rundt i bådsmandstolen. Ligger for anker i Giolata.
Smukke røde klipper
Morgenmad i cockpittet ved tidlig sejlads fra Giolata til Ajaccio.
Stille vind og vand - hyggesejlads for motor
