søndag den 21. oktober 2007




Den største sluse vi har været igennem. Vi blev hævet 38 m. Hele bassinet blev hejst op.


Den famøse båd, som vi lige var inde og stjæle lidt maling fra (måske skulle jeg ikke have taget det kanalskipperbevis for Claes alligevel)


Morgen på tysk kanal. Flot men koldt.


Fantasien og kreativiteten mangler ikke. Vi bruger timer på at rydde op bare for at kunne komme i seng. Jasmin har lært at klippe med saks. Hvert papir bliver klippet i 1000 stykker.

lørdag den 20. oktober 2007

(Billederne må vente, for der er en fejl på bloggen.)

Så kom masten ned. Vi fik stor hjælp fra en lille tysk bådklub, hvor medlemmerne var meget venlige, imødekommende og hjælpsomme. Samtidig blev jeg kørt til et indkøbssted og optankning af dunke. Det viste sig nemlig, at et tysk ægtepar har gået på aftenskole i 4 år for at lære dansk, fordi de holder så meget af de danske havne. Derfor ville de helst have at vi talte danske, hvilket vi selvfølgelig ikke havde spor imod (det tyske er lidt rustent). Dagen efter skulle klubben på tur ad elbe-Lubeck –kanal, så vi sejlede de 5 første sluser med dem, hvilket var hyggeligt – vi var næsten allerede en del af klubben.


Og så videre ad Elbe-seitenkanal, hvor vi blev overhælet af en stor pram. Vi red med på hækbølgen og sejlede pludselig 1-2 knob hurtigere. Senere på turen vil vi igen forsøge os med endnu en hækbølge. Uheldigvis kom en modsejlende pram, så prammen vi fulgte trak ud til siden, med det resultat, at vi blev fanget i strømmen og trukket ind mod prammen, så sweetie lige var inde og få en sort afmærkning ned langs siden. Ret ubehagelig oplevelse. Isabell troede at vi skulle dø, men det gjorde vi ikke, vi blev kun endnu en erfaring rigere. Prammen blev vi senere sluset sammen med og Claes kastede et par "kvajebajere" over til mandskabet. Det var noget de kunne forstå – så kom der smil på læben.

Og så videre ad Mittellandkanalen, med rimfrost og tågedis om morgenen, men ellers dejligt vejr. De store temperaturforskelle giver meget fugt i båden, og hver morgen må skabe tørres af indvendigt og hele båden varmes godt igennem.

Og videre ad Dortmund-Ems-Kanal og Wesel-Datteln-Kanal, og så ud i Rhinen. Her kom der fart på. Vi strøg afsted med 7-8 knob hvoraf strømmen i starten satte os omkring 2 og senere omkring 4. I Rhinen er der meget trafik og bølger. En stor orange kugle fender blev slået løs af bølgerne, men heldigvis pegede Jasmin bagud og sagde "bold" – her blev hun lige dagens helt - der gik dog lidt tid før det gik op for os, at det var vores fender hun mente. Vi vendte om og samlede den op. De store transportpramme tog ingen hensyn, og efter at 3 stk. krydsede hinanden lige ud for os skabte det 2 m. høje bølger fra skiftende retninger. Børnene syntes dog heldigvis, at det var sjovt. Men store pramme med ringe maskinkraft søger ind i krumningen hvor strømmen er slæk - de skal signalere med blåt flag, men på en af dem kunne vi ikke se signalet, og da der kom 2 pramme samtidig turde vi ikke gå imellem dem, men valgte at gå ind mellem to høfter. Her gik vi så på grund idet prammene sugede vandet til sig og båden begyndte at krænge, mens den stod på kølen. Det syntes børnene ikke var sjovt. Da de havde passeret kom vandet tilbage, og vi kunne sejle ud igen. Den største pram vi så, var 110,5 lang, 11,45 bred og kunne laste 3200 tons. Det var en ret hård tur.

Ja, så nu er vi i Holland i en lille havn i Nijmegen, hvor vi også vil holde min fødselsdag. Vi har tilbagelagt 638 km. Det har været nogle lange stræk på omkring 10 timer dagligt, for at komme igennem Tyskland, hvor der ikke er meget andet end brede lige kanaler og en masse kæmpe pramme. Fra nu af går det kun sydpå.

torsdag den 11. oktober 2007








Kære alle,

Så er vi nået til Travemünde, og står foran at få masten lagt ned på dæk. Det har ikke været en uge uden udfordringer. Inden vi overhoved fik lagt ud fra Sletten havn, fik vi motorstop. Udluftning fra holdingtank var koblet med udluftning fra dieseltank (ups Claes!), men det resultat at der kom vand i dieseltanken. Tom Havnesmedie - dagens helt - trådte til og hjalp med at tømme tanken. Alle filtre blev samtidig skiftet. Kl. 15:00 kunne motoren igen og vi satte kursen mod Skovshoved. Med kraftig blæst og på kryds forsøgte vi at lægge til noget før i Taarbæk havn. Kun på indsejlingsmolen var der plads. Under fortøjringen kom en Yngling Skolebåd susende ind og kolliderede lige ind i siden på Sweetie mens børnene stod ved rælingen og fodrede svaner. Den lavede en rids langs siden. Båden lå så uroligt, at vi sejlede videre til Skovshoved for motor – her startede regnen. Under søgning efter plads vendte vi skibet i havnen, men vinden drev os ind i en fortøjret lille fiskebåd og en lille speedbåd. Mens Claes forsøgte at styre lå jeg og skubbede fra indtil min fod endte som fender – så var det ikke sjovt længere. Vi bukserede så ind på en optaget plads, men hvem ville mon komme i havn en efterårs torsdag aften i regnvejr.

Ved indsejling til Fakse Ladeplads kunne vi i mørket ikke få øje på en indsejlings sydbøje. Her kom e-søkortet til sin ret, så vi kunne navigere så tæt , at projektørlampen kunne fange reflekserne på bøjen. Fantastisk stor hjælp. Vi kan mærke at det er ved at være efterår, for vinden er kold og vi fryser, når solen er gået ned.

Sejlede til Madsnedø Marina for at få et professionelt syn på skrammen vi fik i Taarbæk. Det kan ordnes med en polering, så heldigvis var det ikke så slemt.

Med vind i ryggen lagde vi kursen mod Gedser. Vi rundede 8 knob og solen skinnede. Rigtig dejlig start. Dog havde vi ikke checket havnen godt nok, for det viste sig, at havnen lå efter færgehavnen. I mørket sejlede vi ind i færgehavnen, da det elektroniske søkort viste en passage, som ikke var der, så vi måtte vende om og udenom. Fik efterfølgende øje på YBY reklekser (vestbøje) - her var navigatøren meget stolt. Efter at have drejet om vestmærket fik vi øje på indsejlingslysene til havnen. Hvad vi ikke kunne se var vi skulle sejle et stykke ud efter vestmærket og fange de røde/grønne indsejlingsbøjer. Vi stødte på et sandrev på 1.5 m. I bak forsøgte vi at komme fri, men vi humpede kun lidt over grunden - det så ikke ud som vi rørte os ud af flækken. Men helt galt kunne det ikke gå, for vi kunne altid GÅ i land!!. Pludselig vendte stævnen, men vi sad stadig fast. Vestmærket var ikke mere end 10m fra os, så vi sigtede mod mærket og gav gas fremad. Vi humpede langsomt hen over grunden kom endelig fri. Det kan nok være at der her blev slebet lidt rust af navigatøren (undertegnede), og at søkortne bliver checket mere omhyggeligt fremover.

Og så videre til Fehmern. Havnefogeden i Gedser anbefalede os at krydse østersøen i godt vejr, af hensyn til børnene og samtidig ville det dele distancen til Lübeck op i to. I indsejlingen mødte vi en u-båd på bedding - et ubådsmuseum. Til sammenligning med pladsen i u-båden er vores jo nu en helt luksusbåd!!.

Syd for Fehmern lå mange lystfiskere. Vi stoppede motoren og satte snøren ud. Claes startede med at fange en lille torsk. Isabell ville også prøve, og kort efter fangede hun en torsk på omkring 2 kg. Så var aftensmaden reddet.