Dagen efter vi ankom til Bizerte i Tunesien kom en tysk båd sejlende med to piger på 8 og 6 år. Legekammerater har høj prioritet, så vi ændrede hurtigt ruteplan og fulgte med dem til Tunesiens østkyst, selvom det var en lang sejlads på 60 sm og vi egentligt havde besluttet kun at tage små korte sejladser og ikke bevæge os så langt.


Vi lagde til på østkysten i Kelibia, en lille fiskerihavn. Meget beskidt og larmende og med 2 km til byen. Vi tænkte kun på at komme hurtigt af sted igen, men tyskerne kendte lidt mere til Tunesien og foreslog at vi tog i den lokale Hammam - et badested. Formiddagen er for mænd og eftermiddagen for kvinder. Vi kom ind i et opvarmet rum med en masse flisegulvplads, et kar med koldt vand og et kar med varmt. Så blandede man selv vandet i nogle spande og pjaskede det på sig. Jeg var efterhånden ret beskidt så jeg tog modet til mig og fik skrubning af en tunesisk dame. Av hvor gjort det ondt! Efter hård skrubning smurte hun min hud ind i en sort pasta og knuste nelliker, for til sidst at vaske huden med 72% olieholdig sæbe. Nu ved jeg hvad det vil sige at være ren og have babyblød hud.

På vej i Hammam

Vi havde mod på endnu en fiskerihavn, Beni Khiar. Kun lokale fiskere, som vi levede side om side med. Der kom kraftig vind, så vi blev i 6 dage og fik udvidet vores tolerancetærskel for snavs og larm gevaldigt. De lokale begyndte at hilse på os, og specielt børnene, som pludselig tog en slåskamp med nogle af fiskerne. Så var isen brudt. De kom med nyfangede fisk til os, købte kager til børnene og inviterede os til at smage deres mad, som smagte fantastisk. Trods sprogvanskelighederne fandt vi ud af hvor de boede og en af fiskerne inviterede os til at besøge hans familie længere sydpå.

Overfalder de lokale fiskere - men de havde vist selv været uden om det.

De bor 5 mand på den lille fiskerbåd og fisker om natten med lys.

Tomatsovs med løg, kartofler, hvidløg, stærke peberfrugter, olivenolie og stærk paprika.

Vi sejlede sammen med tyskerne længere sydpå til Monastir. Det var rigtig hyggeligt at sejle sammen med en anden båd, og sjovt for specielt Isabell og Gabriella, der kunne vinke til pigerne. Monastir er en stor havn med mange både der overvintrer og meget turisme. Noget af et skift fra et bo i små lokale fiskerhavne, og være de eneste turister. Vi mødte en dansk langtursejlerbåd, og blev opdateret på de lokale tips. Meget kan man sige om Tunesien og araberne, som kan være ret trættende indimellem når de råber efter en og snyder hvor de kan, men her er billigt at være. Havneafgifterne svinger mellem 20-50 kr. (excl. strøm og vand). 1 kg appelsiner koster 2 kr. og kiloprisen på frisk fanget tun er kr. 35.

Cora, Thomas, Lynn & Laila

Slar, fiskeren fra Beni Khiar, kom og hentede os for at vi skulle besøge hans familie. Det tog 2 ½ time at tilbagelægge ca. 120 km via diverse lokale busser. Vi kom til deres "nye" hus, der kun var 6 år gammelt. En familie med mor, far og 7 børn i alderen 8 til 24 år. Husets gulve var beton. I værelserne lå tynde tæpper på gulvene og i stuen et plastikbord og stole. Toilettet var "originalt ståtoilet", og betongulvet var så ujævnt så der lå vand i hullerne og der var en sværm af fluer. Eneste luksus var et kæmpe fjernsyn i et af soveværelserne.

Slars familie havde tilberedt frokost bestående af Couscous med kylling, tomatsalat, kogte grøntsager, appelsiner og bananer – tilsyneladende kun til os, for de skulle ikke selv have noget, men opfordrede os hele tiden til at spise mere og øste op på vores tallerkener selvom vi sagde nej tak. Det var lidt mærkeligt at spise alene, men det smagte rigtig godt og det var spændende at smage den lokale mad.

Slars søster og storebror øser på på tallerkerne.

Slar til højre i billedet.

De havde forventet at vi ville sove der, men det kunne vi ikke lige overskue, så vi tog den lange vej hjem igen til vores totale "luksus båd".

Vi havde dog ikke taget penge nok med. Vi troede, at vi kunne komme til endestationen og så hente penge i båden, men fandt ud af, at vi skulle skifte undervejs og kunne så ikke betale den ene taxichauffør. Chaufførerne var dog meget hjælpsomme og ville finde ud af det indbyrdes. De tog os med til Monastir Station, ringede efter en af deres taxi venner som kunne køre os til båden, og ventede på at Claes kom tilbage med pengene.


"Mormor" kom igen på besøg med kufferten fyldt op med speltmel, rugmel og lakridskonfekt. Vejret er meget svingene med mange lavtryk, så det skifter fra strandvejr og faktor 22 til storm med vindstød op til orkanstyrke, over 30 m/sek, så bådene ruller og masterne synger.

Denne plads er meget fin, men rundt om hjørnet er der huller i vejen og plastikdunke samt andet skrald ligger og flyder.

Chapatti - vi spiser helst hvor de lokale spiser




...og meget ofte som de eneste turister



Storm - se masterne i baggrunden

Vi regner med at forlade Tunesien om en uges tid og sætter kursen mod Malta ca. 180 sm, som vi har fået anbefalet af andre sejlere her i Monastir. Alt afhængig af vind og sø stopper vi evt. op ved Lampedusa, en lille ø, som ligger midtvejs. Efter Malta videre til Siraccusa på Sicilien.