Nu er vi i Frankrig, lidt syd for Reims. Storbyerne er dejlige til at proviantere i, men nu vi er mere til de små hyggeligt byer, hvor vi ikke er omgivet af store veje, hvor bilerne drøner forbi. Det er mærkeligt at sejle på kanalen med 8 km/t mens bilerne suser forbi i en rasende fart. Det er som to forskellige verdener og vi kan slet ikke følge med tempoet længere.

Floderne adskiller sig i Frankrig ved at være mindre og vi møder næsten ingen erhvervstrafik. Det er ret hyggeligt og sluserne er nu meget smalle og korte, max. Plads til 2-3 små både eller en stor. Det virker mere overskueligt, men vandet kommer ind med større kraft og når vi skal ind i sluserne er der strøm som sætter båden. Teknikken skal således lige justeres, og båden er ikke uden små skræmmer. De fleste sluser er automatiseret, så vi styrer selv forløbet. Det er rart at kunne gøre det i sit eget tempo.

Maastricht var en rigtig hyggelig by med små gader, et rigt butiksliv og et kirketårn med det hyggeligste klokkespil. Første nat vågnede vi kl. 01:00 ved at båden stod og bankede ind boldværkstømmeret, så den rystede. Fenderbrættet var for højt og den store orange fender var gået løs, men kunne indfanges med bådsmandshagen længere nede ad molen.

Kl. 05:30 blev vi vækket af 8 mand fra brandvæsen og politi. Vi syntes at det var lidt tidligt underligt at foretage inspektion af både så tidligt, men Claes fandt mappen frem og gik op. Her fik han at vide, at vi ”lå på den forkerte side” og de stod og holdte vores fortøjringer.. Der gik lidt før det gik op for os, at vi var drevet over på den anden side og lå med agter inde imellem nogle store bådrestauranter. Fortumlet og uforstående fik vi startet båden og brandmændene ønskede os god rejse, og ”i vil aldrig glemme Maastricht”. Vi fik båden sejlet over på den anden side igen, hvor vi blev mødt af vores nabobåd. Han var vågnet ved at høre fodtrin på sin båd og havde set 3 mænd. Desværre havde de inden da nået at løsne vores fortøjringer og vi var begyndt at drive, så han kontaktede 112.

Nu har vi købt en stålvire, så vi fremover kan låse båden fast.

I Belgien fik vi fejret Isabells fødselsdag. Hun havde 38,5 i feber og var lidt klatøjet. Men vi fik da lagkage med hjemmebagte lagkagebunde, og hun fik masser af gaver købt i Maastricht.

I Belgien startede Ardennerne. Fantastisk smukt at sejle mellem bjergene og alle rester af fæstninger på toppene og vi kunne mærke roen plante sig i os. I en lille fransk bjergby vågnede vi op til markedsdag. Som de eneste oplevelsesrejsende gik vi rundt mellem de lokale, handlede stort ind og nød stemningen og snakken omkring os på fransk.

Vi kan mærke at det er uden for sæsonen, for alle havne er lukket ned. Vand får vi typisk i sluserne og et varmt bad må vi bare tænke på. Vi kan godt holde varmen, men der er koldt om morgenen og vi har meget kondens i båden, men når solen skinner er der bare dejligt, og vi priser os lykkelige for at det ikke regner, for så er det ikke sjovt. Vi kan komme igennem kanalerne med vore 180 cm køl, men når vi skal lægge til kaj går vi ofte på grund og må springe i land eller bruge landgangsbræt. En nat stod vi på kølen og båden hældte så meget, at vi måtte ud og skubbe den lidt længere ud fra molen.

Vi har købt et månedskort til at passere de franske kanaler, så vi skal være i sydfrankrig senest den 28. november. Vi sejler ikke så langt hver dag for der er rigtig mange sluser vi skal igennem. Rekorden er 27 sluser med få hundrede meters mellemrum. Det tog 5 timer at komme 10 km! Børnene kan dog være med til at sejle i sluserne her i frankrig, og der er gået sport i at kunne svinge armen så der på tovet dannes en løkke der løber hen langs tovet og vipper tovet af fortøjrings pullerten (fik i den?).

Her tales kun fransk, så jeg priser mig lykkelig af alle de franske gloser fra gymnasiet jeg kan hive frem af gemmerne. Det værste er når de svarer igen, så bliver jeg ret hurtigt hægtet af.

I dag skal vi igennem et tunnel på 2302 m. Børnene elsker at sejle i tunneler, så kan de sidde med deres lommelygter og lyse rundt – og solen skinner i dag. Vi ligger i havn med en anden dansk båd, som vi har aftalt at sejle videre sammen med i dag – der opstår hurtigt venskaber, men de er også korte.

Tak for alle mails. Vi kan ikke så ofte komme på nettet, så der kan gå lidt tid inden vi svarer tilbage.