Is på vandoverfladen

Frosne fortøjringer

Signe & Morten i Hurley 22

Ny legekammerat

Lyon set fra Notre Dame kirken - vores båd ligger midt mellem broerne

Notre Dame kirken i Lyon!

Pavepaladsen i Avignon -udkikstårnet

Et stemningsbillede!

Nu er vi kommet til Avignon – byen med det berømte pave palads fra 1300 tallet og den berømte halve bro, som vi sejlede forbi inden vi lagde til i havnen. Vi startede tidligt søndag morgen med at travet paladset tyndt, turistattraktion nr. 1, men det er også et imponerende byggeri. Avignon er en rigtig hyggelig by med mange små og krogede gader. Meget charmerende, og vi kan forstille os hvor pragtfuldt her må være en sommerdag, hvor Mistralvinden ikke også er på visit. Det blæser en halv pelikan og suser i træerne, så vi spekulerer på om de nu vælter (flere er allerede understøttet). Vinden er kold, så det er lidt svært at holde varmen når vi går rundt, men vi har det varmt i båden, og det her er er ingenting i forhold til hvad vi tidligere har oplevet.

På turens højeste punkt – byen Langres – havde vi frostvejr. Vi kunne dårligt løsne fortøjringerne om morgenen, for de var frosset fast, og det var svært at få dem rundt om pullerterne i sluserne i de første timer. Fingre og tæer blev følelsesløse og vi måtte skiftevis ned i båden og tø lidt op. På lige netop den strækning ”Canal de la Marne á la Saone” var der 114 sluser og 2 tunneller på de 224 km. Vi kunne således kun tilbagelægge korte strækninger, på 25-30 km pr dag, og knoklede hele tiden med sluserne. Yderligere var sluserne manuelle, så en slusedame fulgte os i bil hele dagen og hjalp os igennem, og samtidig var det tidskrævende i forhold til de automatiske sluser - også fordi hun holdt 1 ½ times frokostpause, hvor vi yderligere måtte vente. Det gav dog børnene mulighed for at rør sig lidt. En af morgenerne strejkede fyret, så der var 2,8 grader i båden og is på indersiden af vinduerne. Det var hel varm fornøjelse at stikke hånden i køleskabet. Vi oplevede også islag på kanalen flere morgener og isbrydningen har skrabet det yderste lag af bundmalingen!

Efter Langres prioriterede vi at komme til sydfrankrig så hurtigt som muligt og dermed tættere på lidt varmere vinde og middelhavets vandtemperatur på min. 11 grader. Vi er også lidt presset på tiden, for vi skal være ude af kanalerne den 28. november, så vi har udvalgt de byer vi vil besøge. I de store byer kan vi ofte fortøjre midt i byens hjerte, så i Lyon gjorde vi stop i 3 timer. Vi kæmpede os op ad bjerget til Notre Dame kirken på Fourviérehøjen. Alene fra Rhone floden skilte den sig smukt ud fra de andre bygninger. Inde i kirken var en ubeskrivelig rolig og varm stemning med stille kirkesangsmusik og de mange levende lys man kunne købe og tænde. Den var ufatteligt smukt dekoreret, og selv børnene kunne tie stille og gå rundt og kikke. Uden for kirken kunne vi se ud over hele Lyon.

Jasmin har taget sin første tur i floden. Hun gik rundt på kajen og pludselig mistede hun balancen og falde ned i vandet. Redningsvesten vendte hende om på ryggen og vintertøjet gjorde at hun nærmest flød ovenpå vandet. Hun formåede også at holde fast i fortøjningerne, så jeg lige kunne få fat i håndtaget på kraven og hive hende op. Hun blev kun en smule våd under vintertøjet og gummistøvlerne forblev tørre - men hun fik en forskrækkelse.

Vi har fulgtes med Signe og Morten på 24 år og deres kattekilling i de omkring sidste 14 dage. Børnene er vilde med katten – en god erstatning for de manglende legekammerater, når de altså ikke lige kommer op at slås om den. De sejler i en Hurley 22, uden varme, lanterner eller VHF radio, men til gengæld har de en spand at tisse i – hvor svært kan det være!!

Så bortset fra de hyggelige udfordringer som klorvand i tankene, så vi må drikke vand fra dunke, stoppet holdingtank og skrueaksel der trænger til fedt i pakdåsen, går det fint, for nu er vi holdt op med at tælle ridser og skrammer på fribord.

I dag suser vi med vind og strøm til Arles, en distance på ca. 40 km, hvor vi igen ligger en dag over, inden vi tager ud i Middelhavet.