(Billederne må vente, for der er en fejl på bloggen.)

Så kom masten ned. Vi fik stor hjælp fra en lille tysk bådklub, hvor medlemmerne var meget venlige, imødekommende og hjælpsomme. Samtidig blev jeg kørt til et indkøbssted og optankning af dunke. Det viste sig nemlig, at et tysk ægtepar har gået på aftenskole i 4 år for at lære dansk, fordi de holder så meget af de danske havne. Derfor ville de helst have at vi talte danske, hvilket vi selvfølgelig ikke havde spor imod (det tyske er lidt rustent). Dagen efter skulle klubben på tur ad elbe-Lubeck –kanal, så vi sejlede de 5 første sluser med dem, hvilket var hyggeligt – vi var næsten allerede en del af klubben.


Og så videre ad Elbe-seitenkanal, hvor vi blev overhælet af en stor pram. Vi red med på hækbølgen og sejlede pludselig 1-2 knob hurtigere. Senere på turen vil vi igen forsøge os med endnu en hækbølge. Uheldigvis kom en modsejlende pram, så prammen vi fulgte trak ud til siden, med det resultat, at vi blev fanget i strømmen og trukket ind mod prammen, så sweetie lige var inde og få en sort afmærkning ned langs siden. Ret ubehagelig oplevelse. Isabell troede at vi skulle dø, men det gjorde vi ikke, vi blev kun endnu en erfaring rigere. Prammen blev vi senere sluset sammen med og Claes kastede et par "kvajebajere" over til mandskabet. Det var noget de kunne forstå – så kom der smil på læben.

Og så videre ad Mittellandkanalen, med rimfrost og tågedis om morgenen, men ellers dejligt vejr. De store temperaturforskelle giver meget fugt i båden, og hver morgen må skabe tørres af indvendigt og hele båden varmes godt igennem.

Og videre ad Dortmund-Ems-Kanal og Wesel-Datteln-Kanal, og så ud i Rhinen. Her kom der fart på. Vi strøg afsted med 7-8 knob hvoraf strømmen i starten satte os omkring 2 og senere omkring 4. I Rhinen er der meget trafik og bølger. En stor orange kugle fender blev slået løs af bølgerne, men heldigvis pegede Jasmin bagud og sagde "bold" – her blev hun lige dagens helt - der gik dog lidt tid før det gik op for os, at det var vores fender hun mente. Vi vendte om og samlede den op. De store transportpramme tog ingen hensyn, og efter at 3 stk. krydsede hinanden lige ud for os skabte det 2 m. høje bølger fra skiftende retninger. Børnene syntes dog heldigvis, at det var sjovt. Men store pramme med ringe maskinkraft søger ind i krumningen hvor strømmen er slæk - de skal signalere med blåt flag, men på en af dem kunne vi ikke se signalet, og da der kom 2 pramme samtidig turde vi ikke gå imellem dem, men valgte at gå ind mellem to høfter. Her gik vi så på grund idet prammene sugede vandet til sig og båden begyndte at krænge, mens den stod på kølen. Det syntes børnene ikke var sjovt. Da de havde passeret kom vandet tilbage, og vi kunne sejle ud igen. Den største pram vi så, var 110,5 lang, 11,45 bred og kunne laste 3200 tons. Det var en ret hård tur.

Ja, så nu er vi i Holland i en lille havn i Nijmegen, hvor vi også vil holde min fødselsdag. Vi har tilbagelagt 638 km. Det har været nogle lange stræk på omkring 10 timer dagligt, for at komme igennem Tyskland, hvor der ikke er meget andet end brede lige kanaler og en masse kæmpe pramme. Fra nu af går det kun sydpå.