På turen langs Peloponnes’ vestkyst fra Katakolon (nær Olympen) til Finakounda havde vi haft kraftigt blæsevejr og måtte søge ly i en stor bugt i Pilos, hvor vi lå for anker i 7-8 bft (14-20 m/sek). Vi smed anker i mørke, men det holdte ikke, så om natten drev vi langsomt, og måtte skiftes til at holde vagt til det blev lyst og vi kunne lægge ankeret om. Nu dykker vi altid ud og checker ankeret.
Så røg fortand nr. 2 
Det er en noget anden menu der kommer på bordet når man kan kommunikere med kokken på græsk - rigtig lækker græsk mad.
Hurtigt fik pigerne arrangeret at Frida og Sally skulle sove i båden - og plads har vi jo nok af!!
Jasmins nye "hjerteveninde" - Sally.
Fridas far, Thomas, fik arrangeret blækspruttejagt med spyd. Hvad han ikke vidste var, at hans lillebror Philip allerede havde ”fanget” en blæksprutte i restaurantens fryser. Under jagten fremtryllede Phillip den optøede blæksprutte og beskrev levende og overbevisende hvorledes han havde fanget den med hænderne. Først senere gik det op for Thomas, hvorfor alle havde gået rundt med et smil på læben…
Børnene nød de 4 dage, hvor det var ligesom at være hjemme med danske legekammerater.
Frida, Sally, Anton, Isabell & Gabriella
Sidste aften - barbecue på stranden...det var hårdt for pigerne at sige farvel.
Gabriella mener nu, at hun er stor nok til at styre.
Vi sejlede videre østpå om Peloponnes mod Dyros grotterne - en kæmpe drypstensgrotte. Det var dage med vind op til 18 m/sek, så vi sejlede tidlig morgen eller sen aften for at undgå den kraftige blæst, men dønningerne slap vi ikke for.
Vinden stod lige ind i bugten ved grotten, hvor vi lå for anker, så Claes besluttede at blive ved båden.
Grotten var ubeskrivelig. I ca ½ time blev vi sejlet rundt i grotten, og var tryllebundet af de oplyste drypsten, og lyden af dryppene i vandet. ”Det er bedre end Tivoli” udbrød Isabell (men jeg tror nu ikke, at hun vil bytte sin Tivoli-tur væk alligevel).
Vi var nær aldrig kommet ud i båden igen, for bølgerne stod ind på stenstranden og Dinghy’en kunne ikke gå langt ind. I vand til brystet og en kamp for at holde balancen på stenene måtte jeg smide Jasmin og en taske op i dinghy’en, Gabriella og Isabell efter og selv, med munden fuld af saltvand, kaste mig op på pontonen mens Claes gav den fuld gas ud igen. Vi lettede anker og sejlede 10 sm i vind op til 18 m/sek., krabsø med dønninger fra flere sider og langs høje, rå, lodrette klipper til vi endelig kunne gå i læ i en lille fiskerby.
Et par dage efter tidligt om morgenen sejlede vi 7 sm og rundede en pynt og så skete det igen, som vi har oplevet så mange gang før. Vejret ændrede sig fuldstændig. Fra høje dønninger, vind på 6 bft (11-14 m/sek) og en fart på 6 kb til fladt vand og ingen vind.
Elafónisos - det smukkeste sted vi til dato har besøgt i Grækenland. Turkisblåt vand og den fineste lange sandstrand. Et par timer efter at vi havde smidt anker kom danske ”Georgina” ind med en pige på 5 år. De havde lige fanget en tun på 80 cm og ca. 10 kg.
Det kan næsten ikke blive bedre!
En rødspætte blev offer for blækspruttespydet.
Diana & Morten fra "Georgina" og kæmpe tunbøffer på grillen.
Isabell lærer at flette armbånd med skaller...
...det færdige resultat.Vinden var tiltagende, og efter et par dage forsøgte vi at komme videre og runde Cap Maléas, den sidste pynt inden østkysten. Maléas, der er kendt for at være vindomsust, levede op til sit rygte og allerede 5 sm før pynten blev vind og sø så kraftig, at vi måtte vende om.
Vi blæste inde på Elafónosos i en hel uge og lå for anker i en bugt i op til 21 m/sek, mens stormen rasede over kykladerne. Jævnligt kom SAR (nød) meddelelser på Navtex om knækket mast, båd med 35 mennesker ikke under kommando…
Tilbage til Elafónisos.
Vi nød fantastiske Elafónisos, badede, samlede muslingskaller og flettede armbånd, tegnede, grillede på stranden, drak ouzo-vandmelon smoothies og snød os til et bad på den nærliggende campingplads.
Tegneundervisning af Diana (har tidligere tegnet figurer for Disney).Vinden lagde sig og vi hev ankeret op kl. 04:00 om morgenen før vinden vågnede, rundede Cap Maléas ved solopgang, og blev mødt af stigende modvind og modstrøm som vi måtte kæmpe med på 16 sm. til vi kunne gå i havn.
Vejret blev dog bedre og af frygt for at blæse inde endnu engang sejlede vi, over et par dage, de sidste 50 sm mod Koiladhia i det NØ-lige område af Peloponnes, hvor båden skal på land.
Den 12. august - Gabriella 7 år
Har avanceret til at springe fra bommen.
Chokoladekage og lys selvom der var 37 grader.
På vores sidste sejlads mødte vi delfiner - en hyggelig afslutning.
Så er båden sikkert på land i Koiladhia. Vi kæmper i vindstille og 37 grader for at få det hele pakket og begrænse os til 100 kg. Eventyret er dog ikke helt slut, for til næste sommer fortsætter vi i det græske.
I morgen ved midnat er vi hjemme igen...
