Julen står for også for døren her i Saint Raphael ca. 30 km syd for Cannes. Vi ligger i en lille havn i hjertet af centrum. Normalt er det meget svært at få en plads, men vi var så heldige, at havnefodeden har solgt sin båd og hans plads er ledig til han får hentet sin nye båd mellem jul og nytår. Det er lykkedes at bage brunkager i gasovnen og juletræet er stillet op i cockpitteltet og er ved at blive pyntet med popkornkæder, kræmmerhuse, hjerter, kogler med glimmer og lyskæde. I byen er her ”Fêtes de la lumiére” (lysenes fest), med optræden i gaderne, julemarked, julemand og skøjtebane. Sidstnævnte er et kæmpe hit, selv Jasmin synes det er sjovt, og Isabell venter kun på at vi igen skal på skøjtebanen. Det er en stor kontrast at skøjte rundt og samtidig se solen skinne på det blå middelhav – og slet ikke fryse om fingrene! Skinner solen kan det også blive til en badetur for de friske (børnene), for vandet er 14 grader, og når solen er fremme varmer den godt.

Girafshow gennem gaderne i Saint Raphael

Vi trænger også til en pause og tid til at fordøje flere måneders oplevelser, og de sidste 3 ugers koncentration om at lære middelhavet og betydningen af de forskellige vejermeldinger at kende. Vinden har ofte gjort at vi har måttet ligge i havn flere dage i træk og vente på en vind under 6 bft. (12 m/sek) og vejrmeldingerne er meget lokale. I en lille klippehavn, por Miou, ved Cassis, første stop efter Marseille, lå vi 3 dage og ventede på at komme videre. Så lagde vinden sig helt, efter at vi forsigtigt var gået ud for halv forsejl. Vi kunne i et par dage foretage nogle lange sejlladser for motor i et helt stille vejr næsten uden dønninger og for første gang afprøve vores nye genakker. Den fungerede helt fint og kunne næsten fordoblede vores fart. I en lille bugt uden for Saint Tropez ankrede vi op ved en ledig ankerbøje og børnene kunne bade fra båden. Alligevel blev vi på 2. dagen fanget i blæst mens vi lå for anker. Igen havde vi undervurderet vinden og især vindretningen og det kostede et lille døgn i en rullede båd, hvor børnene kastede op på stribe. Også Claes måtte ned og ligge. For at få tiden til at gå, så vi det ene afsnit af Matador efter det andet, selvom det var lidt svært at fokusere på skærmen. Det var uforsvarligt at sejle til nærmeste havn, så vi måtte vente på at skumtoppene lagde sig på de 4 m høje dønninger, hvorefter vi sejlede 2 ½ sm til havn. Her blev vi modtager af en hovedrystende havnefoged i Sainte Maxime – godt han ikke umiddelbart så, at vi også havde børn med. Her fik vi besøg af bådens tidligere ejere, Birgit og Jens Erik, som i vintermånederne bor mellem Cannes og Nice. Skønt igen at snakke med nogle danskere og opleve lidt hjemmelig hygge med kaffe og kage. Vi møder ikke mange på denne tid, og børnene savner nogle andre børn at lege med.

Stier omkring port Miou

Port Miou ligger i en klippesprække.

Første badetur i Middelhavet.

Vi mærker at der på denne kyststrækning er lidt varmere om dagen, når solen har været fremme et par timer, men stadig koldt om natten. Derfor er vi kun ude i de lyse dagtimer, og når det regner som i dag, bliver vi primært i båden. Vi kan godt mærke at her er trængt, og ryder konstant op for at kunne være her, men på 10 min. ligner hele båden en slagmark igen. Alligevel er vi positivt overrasket over, at det kan fungere og at børnene kun slås noget af tiden.

Vi glæder os alle til juleaften, hvor anden dog er skiftet ud med bøffer, men rødkålen, de brune kartofler og kirsebærsovsen bliver ligesom hjemme. Foldecyklen bliver flittigt til indkøb, for vi må lidt uden for centrum for at finde de store supermarker. Så med en rygsæk til 40 kg, taske på bagagebæreren og poser på håndtagene, slæber vi det ene læs mad hjem efter det andet. Vi har aldrig før købt mad i så store mængder, som på denne tur, og alligevel mangler vi altid noget.

I ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

Crew Sweetie